Nøddestollen


Så Mette Blomsterberg lave disse lækre aromatiske  nøddestollen og måtte straks bage en portion. Kollegerne på kontoret syntes godt om!

Ingredienser:

100 g. hasselnødder
20 g. gær
1 dl. mælk
3 æg
1 spsk. Sukker
1,5 tsk.  Salt
1  spsk. Vaniljesukker
150 g. blødt smør
ca. 400 g. god hvedemel

Pensling & drys:

  • 30 g. smør
  • 2 spsk. Flormelis
  • 0,5 spsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde:

Hak hasselnødderne til “mel” i en minihakker.
Smuldr gæren i rørskålen som dejen skal æltes i.
Lun mælken til 40 grader og kom den lune mælk op til gæren.
Tilsæt æg, sukker, salt, vaniljesukker, hasselnøddemel og ¾ af hvedemelet.
Ælt dejen til den er glat og smidig, minimum 20 minutter. Ælt ikke i for højt gear.
Tilsæt nu dejen det stuetempererede smør mens der stadig æltes.
Tilføj gerne lidt ekstra god hvedemel hvis det er nødvendigt.
Den færdigæltede dej skal være let fedtet men sammenhængende og smidig.
Det er umuligt at fastsætte den endelige melmængde da forskellige typer mel optager forskellige mængder væde. Det er derfor nødvendigt at føle sig frem, og drage sig sine egne erfaringer…

Kom den færdige dej ud på et let meldrysset bord og lad dejen hvile utildækket i 20 min.
Del dejen ud i stykker á 90 gram.
Lad dej-stykkerne hvile yderligere 5 minutter.
Form dem først til runde boller som efterfølgende trilles til lange boller.
Sæt dem tæt sammen på en bageplade beklædt med bagepapir. De må lige nøjagtigt ikke røre hinanden, men de skal gerne vokse sammen under hævningen.
Læg et rent viskestykke over og hæv stollerne et lunt sted i minimum ½ time, eller til de har hævet godt.
Bag dem i en 190 grader varm ovn til de er godt gyldne, ca.15-20 minutter afhængigt af ovnen.
Lad dem afkøle et kvarters tid på en bagerist.
Smelt smørret i en lille kasserolle og lad det stå til “vallen” falder til bunds.
Pensel stollenerne forsigtigt med det klare smør og drys straks med vanilje-sukkeret.