Valnøddeboller


Portionen giver 18 store boller
300 g rugmel
1/2 l kogende vand
3 tsk havsalt
100 g valnødder eller pekannødder eller blandede nødder
50 g gær
3 dl 35 grader varmt vand
400 g hvedemel
+150 – 200 g hvedemel til æltning

Kom rugmel og salt i en stor skål og hæld 1/2 l kogende vand over.
Rør sammen og lad stå en times tid til temperaturen er håndvarm.
Opløs 50 g gær i 3 dl ca 35 grader varmt vand.
Rør blandingen sammen med groft hakkede valnøddekerner i dejen.
Tilsæt de 400 g hvedemel lidt ad gangen, mens du rører godt.
Drys et par håndfulde mel på bordet og hæld dejen ud. Ælt dejen grundigt mens du tilsætter mere mel, så dejen ikke hænger for meget i bord og hænder.
Du skal ende med en dej, som stadig er klistret, men nogenlunde til at håndtere, – stadig med ekstra mel på bord og hænder.
Kom dejen tilbage i skålen og lad den hæve til dobbelt størrelse. Har du god tid, kan den fint hæve et køligt sted til dagen efter, men så skal du halvere gærmængden.
Form boller på ca 100 g, som penseles med sammenpisket æg, – og lad bollerne efterhæve ca. 45 minutter.
Bag ved 250 grader i ca 15 minutter. Kig til dem efter 12 mnutter. De skal være pænt gyldne!