Pavlova (marengsbunde med råcreme og frugt)


Hvor lang tid bundene skal have afhænger helt af din ovn. Brug varmluft, hvis du har mulighed for det, og bag begge bunde på hver sin plade på en gang. Hold øje med processen og skru ned for ovnen, hvis bundene begynder at tage farve før de er færdigbagte. De er færdige når de slipper bagepapiret let, men stadig meget skrøbelige og skal behandles varsomt.

Ingeredienser til 2 bunde

6 æggehvider
300 gram sukker
3 tsk citronsaft

Tegn evt. rundt om en 20 cm springform eller flad tallerken på bagsiden af et stykke bagepapir.

Pisk æggehviderne delvis stive og tilsæt flormelis lidt ad gangen. Tilsæt citronsaft og pisk videre til du har en fast marengs.
Kom marengsmassen i en tyllepose, eller kom den i en frysepose og klip et ca. 1 cm hul i det ene hjørne.
Lav en spiral inden for cirklen og fortsæt til bunden er fyldt omhyggeligt ud. Sprøjt evt. toppe rundt i kanten.

Bages ca. 1:15 time ved 120 grader.

Råcreme ingredienser – pr kage:

3 æggeblommer røres med
2 spsk florsukker og 1 tsk vaniliesukker
2-3 dl piskefløde piskes
Vendes forsigtigt sammen

Kom råcremen over bunden og fordel generøst årstidens frugt over cremen:
Jordbær, blåbær, hindbær, brombær, vindruer (halveres og stjene fjernes)

Smeltet chokolade ”tegnes” over frugten til sidst.