Islagkage


Islagkage til Inger og Erlings sølvbryllup.

Bund:

150 g digestive kiks
75 g sukker
1 – 2 spsk kakao
40 g smeltet smør

Smelt smørret i en lille gryde

Knus kiksene. Bland sukker, kiks, kakao og smør grundigt sammen.
Læg en bagering eller ringen fra en springform på et passende fad. Kom kikseblandinen i og fordel den jævnt. Tryk den godt flad og sæt den i fryseren mens du tilbereder isen.

1/2 l piskefløde
4 æggeblommer
60 g sukker
Korn af 1/2 vaniljestang

Begynd med at piske fløden til let skum.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland dem med lidt af sukkeret med en kniv på et bræt. Rør æg, sukker og vanilje til fint lyst skum. Vend flødeskum og æggemassen sammen.

Der kan tilsættes hakket chokolade, nøddekrokant, knust Daim eller hvad du lyster. Jeg kom revet skal af en økologisk appelsin i.

Sæt i fryseren i mindst 8 timer.

Jeg lavede 2 slags is. Først Vibekes mors vaniljeis. lod den fryse ind og dernæst chokoladeis.
Serveres med Brownies og friske jordbær

,