En næsten glemt ret. Opskriften er fra den gamle håndskrevne kogebog. Du kan selvfølgelig bruge andre grøntsager, blomkål, rosenkål etc.
400 g broccoli
50 g smør
50 g mel
2 1/2 dl mælk
4 æg
Skyl broccolien, del den i mindre buketter, og overhæld den med kogende vand.
Trækker 10 minutter.
Imens laver du en opbagning:
Smelt smørret og tilsæt melet. Rør godt. Tilsæt mælken lidt ad gangen. Varmes godt igennem.
Del æggene og pisk hviderne stive. Blommerne røres i opbagningen et ad gangen.
De stivpiskede hvider vendes sammen med opbagningen.
Dryp broccolien grundigt af i en sigte og vend den i gratindejen.
Smør et skål med høje sider og hæld blandeingen heri.
Bages ved 200 gr. i ca 1 time. (Læg evt. et stykke bagepapir over, hvis gratinen er ved at blive for mørk)
Server smørsovs til. (Halvt smør, halvt bouillon og hakkede krydderurter)