Hvis du kan få GODE friske jordbær er det at foretrække. Jordbærrene skæres i skiver og lægges over den nederste lagkagebund inden avokadomoussen kommes på. Resten af bærrene bruges til pynt til sidst.
Eller lav en mousse af frosne jordbær
1 lagkagebund – flækket i 2
Jordbærmousse:
500 g jordbær (gerne frosne)
100 g sukker
3 dl piskefløde
2 blade husblas
Avokadomousse:
3 modne avokadoer
2 citroner, – saft af
1 lime, – saften af
500 g florsukker
1 stang vanilje
3 blade husplas
Begynd med jordbærmoussen. Kog jordbær op for svag varme, tilsæt sukkeret og lad dem koge godt ud. Stil dem til afkøling. Blend jordbærrene eller kør dem igennem en sigte.
Sæt husblasen i blød i koldt vand og smelt den i vandbad.
Piske fløden til skum og vend jordbær og flødeskum sammen.
Rør den smeltede husblas i med hurtige bevægelser. Vær grundig uden at slå al luften ud af moussen.
Placer den nederste bund i en bagering beklædt indvendig med en bageplast. Fordel jordbærmoussen over den nederste bund og stil den på køl.
Imens jorbærmoussen stivner kommes avokadoer, citron- og limesaft, florsukker og kornene fra vaniljestangen (blandet med lidt sukker) i en foodprocessor og køres til en jævn mos.
3 blade husblas sættes i blød i koldt vand
½ l piskefløde piskes til skum og vendes sammen med avokodomosen.
Tag husblasen op og smelt den i vandbad, med det vand som hænger ved. Hænd den smeltede husblas i avokadocremen i en tynd stråle, mens du rører omhyggeligt og hurtigt, uden at slå luften ud af cremen.
Fordel 2/3 af avokadomoussen over jordbærmoussen og læg den øverste lagkagebund over. Fordel resten af moussen på toppen som pynt og stil kagen i køleskab til næste morgen.
Jeg valgte at pynte kagen med marcipan. Men friske jordbær ville være endnu finere. Smør et ganske tyndt lag flødeskum på kagens sider og placer tynde skiver jordbær helt tæt. Pynt også toppen med et par af de allerfineste jordbær.