Stikkelsbærtærte


Du kan erstatte stikkelbær med andre frugter. F.eks rabarber, æble eller blommer.
Jeg serverede skyr til – rørt op med vaniliesukker og lidt vand for en lettere koncistens.
Stikkelbærrene kom lige fra fryserne i kagen. Det gik fint 🙂

Bund:

70 g flormelis
150 g smør
200 g hvedemel
3 spsk kakao
1 tsk bagepulver
1 knivsp fint salt
1/2 dl koldt vand

Fyld

2 æg
200 g rørsukker
175 g marcipan
1 tsk vaniljesukker
50 g blødt smør

400 g stikkelbær eller anden frugt
2 spsk florsukker
1 tsk vaniljesukker

Tænd ovnen på 200 grader.

Smid alle de tørre dele og smørret skåret i grove tern  i foodprocessoren og kør det hurtigt sammen. Tilsæt vand i en tynd stråle mens du kører videre et øjeblik. Hæld dejen ud på bordet og ælt den let sammen. Rul dejen ud på et meldrysset bord.
Smør en tærteform – ca. 25 cm diameter –  og drys en lille smule mel i bunden. Beklæd formen med dejen. Læg folie over bunden og hæld en pose tørrede bønne i. (Så undgår du at siderne falder ned under bagning) Bag tærtebunden 15 minutter ved 200 grader.

Imens gør du fyldet klar.
Rør æg, sukker og vaniljesukker. Riv marcipanen på den grove side af rivejernet rør det sammen med smørret i æggemassen til den er homogen.

Tag den forbagte tærtebund ud af ovnen. Fjern bønner og folie. Hæd marcipanmassen i tæntebunden. Fordel frugten i et jævnt lag. Drys et par spiseskefulde flormelis blandet med vaniljesukker over til sidst. Bar tærten ved 200 grader i 50 minutter, eller til den føles fast ved et let tryk og er pænt gylden. Hvis frugten ikke er frosset skal den sikkert ikke have så lang tid. Prøv dig frem og hold øje med at tærten ikke bliver for mørk.

Server med skyr eller cremefraiche ført med lidt vaniljesukker.