Citronmuffins med birkes 12 stk


250 g smør, tempereret
250 g rørsukker
4 store æg
250 g (spelt)mel
2 tsk bagepulver
2 spsk birkes, let ristede på pande
1 økologisk citron – revet skal og saft af

Opvarm ovn til 180 gr. Pisk smør og sukker sammen til hvidt og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen. Sigt mel og bagepulver sammen og bland det i smørblandingen sammen med de ristede birkes, citronsaft og revet citronskal. Rør godt sammen og fordel i 12 muffinsforme og bag 25 – 30 minutter.