Blåbærbananmuffins 12 stk


Har lige bagt disse blåbærbananmuffins og ikke smagt dem endnu. Mon ikke blåbær sammen med banan og citron bliver godt? Jeg håber det 🙂 

2 æg
140 g rørsukker eller almindelig sukker
120 g smeltet smør
Kornene af 1 vaniljestang (eller 2 tsk. vaniljesukker)
225 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. Salt
Saft og skal af en økologisk citron
1/2 dl mælk
120 g blåbær – friske eller frosne
1 moden moset banan

1 tsk. sukker

12 muffinsforme

Tænd ovnen på 200 grader.

Pisk æg med sukker til det er hvidt og luftigt.. Pisk smeltet smør, vanilje, citronskal og saft og banan i. Bland hvedemel med bagepulver og salt . Rør det hele sammen med en dejskraber og tilsæt mælken. Vend forsigtigt blåbærrene i dejen

Fyld dejen i muffinsforme (fyldes 2/3 op) og drys med lidt sukker på toppen – så bliver de ekstra sprøde.

Bag  i 20 minutter til de er let gyldne og der ikke hænger dej ved, når du stikker i dem med en strikkepind eller spids kniv.